Morten Staberg 0

Åbent brev til DADL ved formand Andreas Rudkøbing

Morten Staberg 0 Comments
0 people have signed. Add your voice!
0%

Den kommende formand for Det Etiske Råd, pædiater og professor Gorm Greisen, har i et interview med Kr. Dagblad d. 19/2-2016 givet udtryk for, at rituel omskæring af drengebørn er både etisk og sundhedsfagligt forsvarligt. På baggrund af nedenstående juridiske og etiske aspekter af drengeomskæring, ønsker underskriverne af dette brev, at Lægeforeningen opgraderer sin hidtidige politik på området.

Som læger stræber vi i alle henseender efter at:

  1. børn ligestilles, så alle får samme rettigheder uanset køn. Dette betyder at drengebørn skal have samme ret til en intakt krop som pigebørn.
  2. beskytte børn mod religiøse ritualer og religiøse mærkninger, der har permanente følger for liv, sexliv og identitet. Børn skal forblive beskyttede gennem barndommen, således at de selv kan tage en informeret beslutning, når de bliver myndige.
  3. overholde FNs børnekonvention og derfor ”tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed”.
  4. overholde Europarådets Bioetikkonvention vedrørende beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give samtykke.

Hvis Lægeforeningen antager samme holdning, som den Gorm Greisen giver udtryk for, vil intet kunne forbydes, som praktiseres af en religiøs eller kulturel minoritet.

I etisk og sundhedsfaglig henseende er en af vore fornemmeste opgaver som læger at beskytte de svageste - herunder børn i alle aldre - uanset deres familiemæssige baggrund.

Undertegnede medlemmer opfordrer hermed til, at Lægeforeningen tager klar afstand fra omskæring af raske børn uanset køn og forældres religiøse eller kulturelle baggrund. Konkret ønsker vi, at Lægeforeningen med en opgradering af sin hidtidige politik på området træder i karakter og direkte opfordrer Folketingets politikere til at påbegynde lovgivningsarbejdet med henblik på indførelse af en mindstealder på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring.

Med venlig hilsen

Morten Staberg

Share for Success

Comment

Signature

No signatures yet. Be the first one!