Kristina Hobbs 0

Nej til skole uden skolegård på Filippavej

292 people have signed this petition. Add your name now!
Kristina Hobbs 0 Comments
292 people have signed. Add your voice!
59%
Maxine K. signed just now
Adam B. signed just now

Opråb til forældre og andre med tilknytning til Skolen ved Søerne, som ønsker et sundt og udviklende skolemiljø for eleverne. De indkomne underskrifter afleveres til Borgmester Jørgen Glenthøj. 

Skal Frederiksberg Kommune bruge 39 mio. kr af vores skattepenge på at sætte vores børn i bur?

Forvaltningen og kommunalbestyrelsen har vedtaget en udbygning af Skolen ved Søerne. Skolen  er oprindeligt tænkt som en 3-sporet skole, men i skolens korte levetid på 7 år har den i flere år optaget både 4 og 5 spor. Derfor har skolen nu akutte pladsproblemer og utilstrækkelige klasse- og faglokaler, hvilket kommunen har erkendt. 

En ombygning af Skolen ved Søerne skal medføre forbedringer af elevernes vilkår, men her er tale om reelle forringelser forklædt som moderne arkitektur. Frederiksberg Kommune har valgt en udbygning, der skal give plads til flere børn på mindre plads ved bl.a. at inddrage skolegården på Filippavej. Undervisningsmiljøloven, Kommunens egne rammer for bevægelsespolitik samt moderne forskning og viden på området vidner om, at børn har brug for at kunne være fysisk aktive for at kunne lære og trives. Derfor må dette byggeri ikke blive til virkelighed. Projektet bør skabe acceptable forhold for de børn, der allerede nu har et akut pladsproblem på Skolen ved Søerne.

Frederiksberg Kommune har afsat 39 mio. kr. til en ombygning, hvor konsekvenserne vil være: 

  • 224 elever mere på Filippavej - 4 spor på alle klassetrin, nogle måske 5. Udelukkende kvantitet fremfor kvalitet.
  • Endnu færre kvm pr. barn, langt under den normale standard.
  • Niels Ebbesens vej skal rumme 5 klasse mere i skolen og 4 klasser mere i SFO'en end de fysiske forhold er beregnet til. Det er ca. 84 børn mere end idag. 
  • Stadig for få faglokaler - til en 4 sporet skole skal der være 2 faglokaler til hvert fag, men her bygges kun ét pr. fag. 
  • Skolegården på Filippavej inddrages. 
  • Byggeprocenten hæves til over det dobbelte i forhold til lokalplanen.
Alt i alt: Begrænsede muligheder for at børnene kan være fysisk aktive i løbet af dagen - hvilket giver urolige børn, der trives dårligere og lærer mindre. 
Hvor er hensynet til og ansvaret for skolebørns krav på læring, trivsel og frihed?

Vi opfordrer beslutningstagere i Frederiksberg Kommune til at anvende vores skattepenge på en ombygning, der tager højde for børns behov for fysisk bevægelse. Vi vil ikke have en skole uden skolegård, vi vil ikke have flere elever på mindre plads - der må findes plads til de ekstra kommende skoleelever på anden vis end ved at forringe det nuværende undervisningsmiljø.

Klik på knappen herunder og giv din mening til kende. 

Venlig hilsen Kristina Hobbs (mor til 2 elever) og Kristina Svensson (mor til 2 elever) samt skolebestyrelsen på Skolen ved Søerne.


Sponsor

Vesterbro Kontorforsyning har sponsoreret kuglepenne til den fysiske underskriftindsamling, som vil supplere denne elektroniske. Den vil foregå i døren til Niels Ebbesens vej 11 i de næste par uger ml kl 7.40 og 8.

Links

Share for Success

Comment

292

Signatures